"Jeg fortryder på ingen måde at jeg startede op hos Helle. Hun er så jordnær, varm, hjælpsom og den kærligste vejleder man kan drømme om!"

– Jette Foss Nielsen

0 +
Transformationer
0 +
Solgte kostplaner
0 års
erfaring

Hvem er jeg?

Mennesker’ har altid interesseret mig. At jeg i dag arbejder med mennesker, der gerne vil ned i vægt, er på den ene side indlysende. Ja, det føles nærmest skæbnebestemt. På den anden side er det også lidt overraskende. Overraskende, fordi jeg aldrig selv har haft vægtproblemer. Det er mennesket bag, der interesserer mig.

På mit visitkort står der følgende:

Sundhedscoach, professionel certificeret Life & Flow Coach, certificeret kostvejleder og slankekonsulent.

I virkeligheden siger titlerne kun overordnet noget om, hvad jeg kan. Ja, jeg kan hjælpe folk med at få en stærk, sund og slank krop! Men at jeg gør en forskel for mange mennesker, stammer også fra min unikke evne til nærmest at ”se igennem folk”. Det er af stor værdi, når jeg sidder foran en klient. Jeg fornemmer mange ting, som egentlig er usagte. Jeg opfanger energierne mellem mennesker, stemninger og kan hurtigt danne mig et overblik over, hvordan jeg bedst hjælper vedkommende foran mig. Det behøver ikke altid at handle om din vægt. Der kan være bagvedliggende årsager, der saboterer et vægttab. Lavt selvværd, stress, udfordringer i familien eller på jobbet, sygdom, og andre aspekter kan svække dit fokus.

"Den følelsesmæssige optur, som mine klienter får, er helt fantastisk!”

Som sundhedscoach – kostvejleder – slankekonsulent ser jeg resultater hver eneste uge, men den følelsesmæssige optur, som mine klienter får, er helt fantastisk! Når der sidder en kunde overfor mig med en fornyet gejst i øjnene og glædestårer, der triller ned ad kinderne, bliver jeg naturlivis også rørt. Nu tror de på, at hvad de sætter sig for kan lykkes! Det er da en glæde, der holder ved i meget længere tid, end de måske 10 uger, som blev booket hos mig.

Før jeg blev selvstændig, stiftede jeg bekendtskab med andre arbejdsområder, men centralt var det, at det handlede om mennesker.

Det var bla. i jobbet som skolesekretær for år tilbage, at jeg oplevede en super god kontakt til mange forskellige mennesker. Om det var børn, unge mennesker, forældre eller kolleger, jeg talte med, flød kommunikationen rigtig godt.

Sundhedscoaching er mit kald

Indimellem fik jeg den kærlige påmindelse ind på min indre lystavle, at jeg i højere grad skulle udleve mit potentiale i forhold til at hjælpe andre mennesker. Den indre stemme trængte sig på – også, da jeg senere havde et job i kommunen som sagsbehandler, med masser af borgerkontakt. Her fik jeg endnu mere tro på, at ikke alene er jeg god til at observere andre mennesker – jeg er også god til at komme med konkrete handleanvisninger, der hjælper den enkelte.

I dag bruger jeg i høj grad min evne til at sætte mig i mange forskellige menneskers sted, og nærmest se deres potentiale, før de selv ser det. Min Facebook-side er et godt sted at gå hen, hvis du overvejer om fx et slankeforløb er noget for dig. Her kan du se en masse flotte resultater fra folk, der ellers har kæmpet med vægten i mange år

Søg på alle varer her

Kurv